2.HF i projekt-praktik hos Absalon, Næstved

2.HF har været på besøg hos Absalon i Næstved.

Vi var på 4 workshops igennem vores dag. Vi startede dagen ud ved at prøve at være radiograf, hvilket var super interessant. Vi havde en case om Bent. Bent havde dårligt knæ, som vi skulle tage røntgenbilleder af. Der fik vi lov til vælge, hvilke indstillinger kameraet skulle stå på, for at vi fik det bedst mulige billede af Bents knæ. Derefter fik vi lov at lege lidt, hvor Studentervejlederen havde en kasse, hvori han havde gemt forskellige ting i. Derefter tog vi et billede af kassen, og vi skulle gætte ud fra billedet, hvad der gemte sig i kassen – vi lavede en konkurrence ud af det med de andre grupper, om hvem der kunne gætte flest ting i kassen.

Næste workshop gik ud på, at vi skulle være sygeplejerske, hvor vi tog blodtryk på hinanden, samt målte ilten i blodet, respirationsfrekvens. Vi tjekkede vores resultater, for at se hvor godt vores helbred var.

På 3. workshop prøvede vi bioanalytiker. Hvor vi startede med at se på forskellige vævsprøver fra henholdsvis en tyktarm, arterie, rask hjernevæv, og sygt hjertevæv. Derefter lavede vi prøver fra vores eget blod, hvor vi tjekkede vores blodsukker, kolesterol og triglycerid.

4. Workshop var også bioanalytiker, hvor vi fik lov at lave en blodprøve på en gummiarm, som var tilsluttet et kredsløb med teaterblod og vand, for at gøre det mere ægte. Vi lærte på bedst mulig måde, hvordan man finder den perfekte blodåre, sætter nålen korrekt og til sidst sætter vat på armen.

– Molly, 2p