2X fra Nakskov gymnasium og hf har været på praktik besøg i Nykøbing F. på professionshøjskolen Absalon.
Ved ankomsten blev vi budt velkommen af imødekommende undervisere, der gav os en rundvisning i uddannelsesfaciliteterne. Lokalerne var veludstyrede med moderne undervisningsmidler og et behageligt læringsmiljø. Der var 3 workshops fordelt på henholdsvis Socialrådgiver-, Sygeplejerske-, og Pædagoguddannelsen.
Workshops:
Socialrådgiver:
Vi blev taget godt imod af de studerende på socialrådgiveruddannelsen. Vi lavede øvelser omkring den case vi havde forberedt os på, hvor vi kiggede på casen med socialrådgiverøjne. De studerende fortalte, hvordan en socialrådgiver kunne hjælpe I forhold til den case, vi havde læst.
Vi stillede til sidst nogle spørgsmål omkring uddannelsen og skolen samt hvordan deres hverdag ser ud i forhold til familie og arbejde. De studerende var gode til at svare på spørgsmålene.
Sygeplejerske:
Vi blev introduceret af de studerende på sygeplejerskeuddannelsen, og fik en masse viden om, hvad det indebærer at være sygeplejerske. Vi hørte om knoglens opbygning, og om ABCDE-metoden som de bruger i dagligdagen, hvilket var rigtig spændende. Som øvelse skulle vi sætte latinske ord for nogle af kroppens dele på et skelet, og se hvor mange vi fik rigtige.
Pædagog
Vi deltog i en pædagog workshop hvor underviseren anvendte varierende undervisningsmetoder, hvilket gav et indblik i den pædagogiske tilgang på uddannelsen. Efter workshoppen havde vi mulighed for at stille spørgsmål. De fortalte om deres erfaringer og perspektiver på uddannelsen, hvilket gav os et dybere indblik i studiemiljøet som pædagogstuderende. vi fik ikke kun en fornemmelse af undervisningsmetoder og indholdet i uddannelsen, men også en forståelse for det sociale fællesskab blandt studerende og undervisere