Deltagelse i Global Goals

Deltagelse i Global Goals

I denne uge og i uge 45 arbejder 2a og 2b på stx og 2p og 2q på hf med innovation og entreprenørskab.

Nakskov Gymnasium har indgået et samarbejde med Fonden For Entreprenørskab omkring deres program Global Goals.

Global Goals Programme er et undervisnings- og konkurrencearrangement, som skal udvikle elevernes entreprenørielle og innovative kompetencer ved at arbejde med cases inden for FN’s 17 verdensmål.

Hf-eleverne arbejder med at finde løsninger til at håndtere den stigende ensomhed blandt unge.

På stx arbejder eleverne med at finde løsninger til at håndtere overforbrug af tekstiler og tøj.

Det er et spændende forløb, der bringer elevernes faglighed på spil på en ny og anderledes måde end i den almindelige undervisning.

I uge 45 afsluttes det lokale forløb på skolen med en lokalfinale a la løvens hule med præmier på op til 3000 kr.

I december vil nogle af eleverne også skulle deltage i den nationale finale med præmier på op til 10.000 kr.

I forløbet med Global Goals vil eleverne blandt andet lære at lave innovative løsningsforslag og ikke mindst at pitche deres ideer, da både lokal- og nationalfinalen er organiseret, som man kender det fra tv-programmet Løven Hule.

Til lokalfinalen på Nakskov Gymnasium den 08.11.2024 vil der blandt andet deltage dommere udefra: En repræsentant fra Fonden For entreprenørskab, to repræsentanter for organisationen Headspace fra Lolland og en repræsentant fra det lokalpolitiske niveau i Lolland Kommune Thomas Østergaard.

Nakskov Gymnasium ser frem til en lokalfinale med gode ideer og god stemning og vi håber på, at vores elever også vil klare sig godt til nationalfinalen i december.