Fællestime med “The Virtual Show”

Fællestime med The Virtuel Show

Det er ikke nogen hemmelighed at lockdown og undervisning via computeren tærer hårdt på både elever og lærere i denne tid. Skolens elevaktivitetsudvalg havde derfor arrangeret et tiltrængt afbræk fra den virtuelle undervisning, med et helt forrygende virtuelt show af duoen Presto Chango.

Duoen, som består af psykologisk entertainer Mikkel R. Karlsen og magiker Magic Malmstrøm, inviterede i dag eleverne ind i deres interaktive univers. Og man kan roligt sige at de to herrer efter 45 minutters show, efterlod os alle med lige stor glæde som forundring over hvordan de bar sig an med at manipulere og “snyde” os allesammen til fx at vælge den forkerte kuvert, at kunne få os til at vælge tallene på en 3 år gammel lottokupon og en nummerplade på en Porsche etc.
 
Tusind tak til kunsterne for at sprede lidt ekstra smil på vores allesammens læber på denne gråvejrsdag.