Anders Damm-Hejmdahl (tidligere Poulsen) vendte i dag tilbage til sin gamle skole, hvor han er student fra Nakskov Gymnasium og HF i 1999.Anders er i dag uddannet læge og er cheflæge på akutberedskabet i Region Hovedstaden. Han stod bl.a. i spidsen for beredskabet under skyderiet i Field’s sidste sommer. Han har ligeledes været en del af de danske specialstyrker og har været udsendt adskillige gange til specialoperationer rundt omkring i verden.
I dagens fællestime fortalte Anders medlevende om sit arbejdsliv i de sidste mange år, om en hverdag der aldrig lignede hinanden, var vanvittigt spændende og som til syvende og sidst gav mening, når det lykkedes at gøre den helt store og afgørende forskel på liv eller død. Han formåede at fange opmærksomheden hos skolens elever, med dramatiske og livsbekræftende eksempler fra hans arbejdsliv, som blev fortalt råt for usødet, men på en humoristisk og sober måde.
Tusind tak til Anders for at lægge vejen forbi sin gamle skole, og for virkelig at give skolens elever og personale en stor oplevelse, på en grå og kold 1.november i teatersalen.