Fantastisk skitur til Sverige

Anders Hansen (AH) havde igen i år arrangeret en fantastisk skitur til det svenske skisportssted Stöten, Sälen.

Turen havde afgang onsdag sen eftermiddag og sluttede tidligt mandag morgen ved 4-tiden, efter 2 lange transfers i bus mellem Nakskov og Stöten.

Skisportsområdet i Stöten er kendetegnet ved at have passende udfordringer til både nye, såvel som gamle skiløbere, og turens 90 personer har alle haft mulighed for at udfordre egne evner og udfordre sine grænser på turen. 

En fantastisk dejlig tur til et snedækket Sverige, hvor vi var forskånet for de allerværste kuldegrader og skader, med stor fokus på det sociale på vores skole.