Netop hjemvendt fra studietur i Aarhus med 2q, er det på tide at gøre status over ugen. Og vi kan med sindsro i stemmen konstatere at ugen overgik vores forventninger. Gennemført eksemplarisk opførsel og elever der hyggede sig i Aarhus’ gader og stræder, så har man opskriften på en vellykket studietur.
Undervejs på turen besøgte vi bl.a. Den Uendelige Bro, Aros, Den Gamle By, Museum Ovartaci, Botanisk Have og Universitetsparken.
På Aros hørte vi om særudstillingen “This is NOT Africa” som forsøger at gøre op med de eksisterende fordomme om afrikansk kunst og kultur. Mens vi ligeledes var på en highlights tour rundt på museet.
I den Gamle By var vores fokus “Kvinder og børns hverdag” igennem historien, hvor vi fik et godt indblik i udviklingen af især folkeskolen, mens vi ligeledes hørte om en meget driftig kvinde erhvervskvinde som solgte i starten af 1900-tallet. I en tid hvor dette var uhørt, og hvor kvindens rolle sædvanligvis var at passe børn og tage sig af de huslige pligter.
Museum Ovartaci er opkaldt efter en patient som var indskrevet på Risskov Sindssygehospital i hele 56 år. Undervejs identificerede kunstneren sig både som mand og kvinde (i én periode á 15 år), og så mand i den sidste del af hans liv. Kunstnerens værker omfattede en bred pallette af malerier, livagtige dukker samt kunstværker i metal.
Torsdag aften markerede vi afslutningen på turen med en hyggelig fællesspisning på en stuvende fuld Restaurant Flammen i byen. Inden den lange togtur hjemad startende fredag morgen, med hjemkomst midt på eftermiddagen.
Tusind tak til eleverne for en fantastisk studietursuge i Aarhus.
SP & BR