Forrygende festlig Galla

Forrygende festlig gallafest

Lørdag aften var det blevet tid til ét af skoleårets helt store begivenheder, Gallafesten 2023. Mere end 650 mennesker, fordelt på nuværende og tidligere elever, forældre og pårørende samt skolens personale, satte rammerne for festen.

Årets gallamenu bestod af forskellige udgaver af den klassiske tartelet, mørt okseudskæring med sauce og tilbehør, mens desserten bestod af fyldig og cremet sundaeis. 

Aftenens program indeholdt desuden underholdning i teatersalen, den klassiske les lanciers, karaoke, rodeotyr samt diskotek, inden der blev sagt farvel og på gensyn i 2024. 

En stor tak skal der rettes til gallajuntaen, med Anders (AH) og Martin (MV) i spidsen, for virkelig at have knoklet med oppyntning og klargøring af skolen til den store aften. 

Der vil løbende blive lagt billeder fra aftenen op på skolens sociale medier.