HTX-elever på Talent Camp
Nicky og Melanie (2x) har været på talent camp i 3 dage på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø.
De deltog i en spændende camp om: Rumkapløbet om månen. NASA har sat fokus på at etablere en månebase om 3-4 år. Melanie og Nicky har arbejdet med og lært, hvad der skal til for at få en camp på månen til at fungere: Hvilke ressourcer kan vi hente fra månestøv? Energibehov for en månebase? Hvordan får vi vand på månen?
Arrangementet var arrangeret af Astra – Danmarks Nationale Videncenter og arrangør af camps for unge sciencetalenter.