Klar til Videnskabsklubben

Mange glæder sig til den kommende efterårsferie, men på Nakskov Gymnasium og HF kan vi næsten ikke vente til den er overstået – for tirsdag den 25/10 kl. 16 starter vi nemlig op i Videnskabsklubben!

Vores fire skønne seniormentorer var i mandags på workshop i København for at blive klædt godt på til undervisningen, og i morgen fredag mødes de med to juniormentorer fra Byskolens 9. klasse.

Dermed er der virkelig lagt i kakkelovnen til et godt forløb, og vi glæder os usigeligt til at møde de håbefulde miniforskere tirsdag efter ferien.

Hvis du kender et barn i 5. eller 6. klasse, som interesserer sig for naturvidenskab, men endnu ikke er tilmeldt, er den gode nyhed at det stadig kan nås!

Der er nemlig to pladser tilbage, så det er bare om at tilmelde sig via dette link hurtigst muligt: https://videnskabsklubben.nemtilmeld.dk/202/

Hvis der er spørgsmål, kan vores kontaktperson (kemilærer Martin) kontaktes på mv@nakskov-gym.dk.

Glade, videnskabelige hilsener fra Nakskov Gymnasium og HFs Videnskabsklub!


Vores mentorer har disse forventninger til Videnskabsklubben
De ser frem til at stå med ansvaret og formidle deres glæde ved og passion for naturvidenskaben videre til deltagerne. Og så er det rart at de er flere der står med ansvaret!

Udover oplevelsen ved at lære at formidle naturvidenskaben videre, får de en masse erfaringer de kan bruge videre i deres liv. Foruden de kan skrive mentorer på deres CV når de engang skal skrive en ansøgning, hvad enten det er til uddannelse eller en stilling i erhvervslivet.
Tak for indsatsen til vores 4 mentorer og 2 juniormentorer fra 9.klasse på Byskolen.