Endelig kunne skolens elever komme udenlands på studieture igen, efter et par års pause grundet coronapandemien.
Herunder følger diverse indtryk fra turene, som gik til hhv. Berlin (2.hf), Rom (2c), Athen (3b), Barcelona (2b) samt Malaga (2a, 3a og 3c).
2pq i Berlin
2.hf besøgte den tyske hovedstad. De besøgte Holocaust-monumentet, Brandenbruger Tor, DDR museet og Berlinmuren.
Den sidste hele dag i Berlin blev brugt at besøge fjernsynstårnet og været på kanalrundfart i Berlin. Aftenen blev brugt på at spise fælles middag inden afrejse dagen efter.
2c i Rom
Tordenvejr dannede rammen om 2c’s besøg i den evige stad, Rom, både ved ankomst til og afrejse fra lufthavnen. Imellem stod vejrudsigten på højt solskin fra en skyfri himmel, med temperaturer op mod 35 grader celsius alle dagene.
Vi lagde ud med at besøge området Foro Italico, et sportskompleks bygget under Mussolinis styre med tydelig inspiration til den klasscistiske byggestil inpsireret . Mest ikoniske bygning i området er Stadio Olimpico, som i dag huser Roms to store fodboldklubber, AS Roma og SS Lazio.
Besøg på Forum Romanum. Titusbuen
Circo Massimo
Fabelagtig udsigt fra Palatinohøjen med view udover Forum og Roms gamle centrum.
Sen eftermiddag besøgte vi Colosseo
Ostia Antica, Roms antikke havneby, hvortil varer og forsyninger er blevet fragtet til Rom i stor stil. En forudsætning for Roms storhed. Byen, som er blevet udgravet i de sidste ca. 100 år, havde smukke mosaikker ved byens butikker, smukt indrettede huse og datidens latriner, hvor vigtige beslutninger kunne blive truffet.
Efter en transfer i regionaltog og metroen, besigtigede Den Spanske Trappe, Fontana springvandet og Pantheon inden dagens byvandring blev sluttet af ved Piazza Navona.
Dagen efter skulle vi besøge Peterspladsen og verdens mindste stat, Vatikanstaten. Desværre var køen til selve Peterskirken timelang, da Paven afholdte messe selvsamme formiddag, og med temperaturer, som tidligere nævnt på 35 grader direkte i Solen, var udsigten til at stå i kø 2,5 time mere end vi ville byde os selv. Selvom det var stor ærgrelse at have misset besøget Peterskirken. Vi endte derfor med en god lang gåtur gennem Roms charmerende smalle gader, krydsende Tiberen og afsluttende ved Fiori-markedet. Herefter havde eleverne rig mulighed for at shoppe og hygge sig hele eftermiddaggen, inden aftenen stod på fællesspisning på Restaurant Alfredo.
Tak til 2c for en dejlig tur
3b i Athen
3B har siden mandag været i Athen, her har de virkelig fået styr på den antikke arkitektur og på det antikke samfunds demokratiske organer. Eleverne har både forberedt sig hjemme og leveret fine faglige oplæg på lokationerne.
Her ses de ved Parthenon templet i Athen. De øvrige billeder viser også nogle af de steder som eleverne har holdt oplæg om.
2b i Barcelona
2.b er mega-kulturelle og bliver så kloge på modernistiske malere. I dag malerisafari på Picasso-museet, og i går var det Dalis mesterværker, der blev beundret!
De særdeles fotogene unge mennesker havde i dag fokus på den store catalanske arkitekt Antoni Gaudi og hans imponerende værker.
I aften fællesspisning, før vi rejser hjemover i morgen – tanket op med oplevelser og indtryk.
2a3ac i Malaga
“Denne fredag bød på en storslået tur på El Caminito del Rey (the King’s Little Path) – turen på ca. 7 km var lidt hård i varmen, men alle klarede den med bravur!”
Der var desuden besøg i BioParc Malaga, samt visit til de historiske ruiner fra Romerrigets tid. Om aftenen var der rig mulighed for at beskæftige sig med spansk kultur i form af flamencodans og kulinariske oplevelser.