Kære alle skirejsende fra Nakskov Gymnasium og HF
Dejligt at der igen har været så stor interesse for skituren til Stöten i uge 4 2024.
Hermed information og betalingsoplysninger:
Afgang med bus fra skolens parkeringsplads onsdag 24/1 kl. 18. Ankomst ca. kl. 7 næste morgen.
Vi står på ski torsdag 25/1 til søndag 28/1 ca. kl. 14.
Hjemme natten mellem søndag og mandag.
Med i prisen er:
Bustransport Nakskov – Stöten T/R, færger, moms og rejsegaranti.
Overnatning i 5 pers. lejligheder på Stöten Mitt (lejlighederne er fra torsdag eftermiddag til søndag formiddag).
Der er mulighed for opbevaring af bagage samt omklædning på ankomst- og afrejsedagen.
4 dage alpinskileje og skipas.
Skiinstruktør på forskellige niveauer.
Prisen for alt dette er 3700 kr., og i tilfælde af mange elever kan prisen falde. Evt. prisfald vil blive fratrukket på sidste betalingsdag.
Vær opmærksomme på, at mad ikke er inkluderet i prisen. Der er køkkener og køleskabe til rådighed i lejlighederne. Der kan medbringes mad hjemmefra eller købes på stedet.
Betalingen sker ved, at man betaler hele beløbet fra starten eller betaler i rater. Når man betaler første rate, binder man sig til at tage med på turen.
- oktober betales 1000 kr. (bindende tilmelding)
- november betales 1700 kr. + evt. skirejse og afbestillingsforsikring (sidste år 590 kr., så cirka deromkring)
- december betales 1000 kr. (evt. lavere beløb meldes ud medio november, hvis dette er muligt – hvis man har betalt hele rejsen fra starten, får man naturligvis differencen retur)
Betalingsoplysninger: Reg 0216, Konto 4069 048 781 (husk at skrive navn, klasse og ”skitur” ved indbetalingen).
Der kan ikke betales med kontanter.
Alle som deltager skal have en skirejse- og afbestillingsforsikring samt skrive under på vedhæftede seddel og aflevere på skolens kontor inden 1. oktober.
Skirejse- og afbestillingsforsikring kan købes gennem rejseselskabet og bestilles pr. 15 oktober. Disse penge kan ikke fås retur. Ved afbestilling efter 1. december kan der ligeledes være gebyrer mv., man ikke kan få igen. Spørgsmål om tilbagebetaling er mellem jer og rejseforsikringen.
Hvis man har en forsikring I familien/privat skal skolen have bevis (police eller lignende) for dette ved at aflevere vedhæftede seddel og bevis på kontoret senest 1. oktober.
I øvrigt skal der lige gøres opmærksom på, at skituren er et frivilligt arrangement, der foregår i elevernes fritid, og at indholdet ikke indgår i elevernes pensum.
Snehilsen fra skirejsegruppen og AH
P.S: Tjek jeres pas allerede nu og husk blåt sygesikringsbevis