I ugen op til efterårsferien skete der en hel masse spændende på vores skole. Her er samlet nogle af de bedste indtryk fra de mange forskellige spændende undervisningsseancer både på og uden for skolen.
- Pædagogisk leder, Lars Bo Christensen, bistod den længe ventede lodtrækning om hvilke fagkombinationer skolens 1.g’ere skal op i til eksamen i naturvidenskabeligt grundforløb i uge 44. Lodtrækningen foregik i auditoriet med overværelse af skolens 1.g-elever samt de 4 lærere der har været involveret i NV i dette skole år.
- Der var uddeling af diplomer til to elever i 2q som har formået at møde op til samtlige moduler i en tid med corona. Stærkt gået Jeppe og Mie!
- 2.hf skulle først have været på studietur til Prag, derefter Sønderborg, men pga. skærpede coronarestriktioner måtte de afvikle en alternativ “studietur” i skolens nærområde. Det afsluttende var en række vellykkede kampagnefilm om Covid-19. Elevernes forskellige baggrunde kom bl.a. til udtryk via de vidt forskellige perspektiver fra Danmark og til Syrien.