Storskærmsarrangement i NIC

STORSKÆRMSARRANGEMENT

 

Elevrådet på Nakskov Gymnasium og HF havde taget initiativ til at vise Danmarks første kamp ved dette års VM i fodbold, på storskærm i Nakskov Idrætscenters hal 1, for hele skolen. Derudover var alle lokalområdets folke- og privatskolers 8.-9.klasser ligeledes inviteret med. Så vi måtte finde ekstra stole til de mange elever som var dukket op til arrangementet. Skolen stod desuden for en vand til alle fremmødte. 

Inden kampen satte elevrådet fokus på de ikke-eksisterende menneskerettigheder i Qatar, som vi på vores breddegrader tager for givet. Afslutningsvis blev der afholdt 1 minuts stilhed for de mennesker som har mistet livet i forbindelse med værtslandets VM-forberedelser. 

Selve kampen er der ikke så meget at skrive hjem om, men elevrådet skal have tusind tak for at tage dette initiativ til at styrke fællesskabet på vores dejlige skole. Og på skolens vegne skal der lyde tak til Privatskolen, Stenoskolen, Byskolen, Stormarkskolen og Horslunde Realskole for at bakke op om arrangementet. Sammen står vi stærkere!