Vi støtter Danmarksindsamlingen

Vi vil gerne starte en ny tradition med, at skolen samler ind til Danmarks Indsamling. I år går pengene til verdens fattige børn, som er de mest udsatte under coronapandemien.
Vi håber, at I har lyst til at være med!
 
Vi samler ind indtil lørdag d. 6. februar kl. 12.00. Alle beløb er velkomne.
 
Hvis du gerne vil deltage i lodtrækningen om de flotte præmier, kan du købe lodder for 10 kr. pr. stk. Tag et billede af din overførsel og send til jr@nakskov-gym.dk. Skriv ”Lod” i emnefeltet.
 
Vi trækker: 3 heldige vindere af 2 stk. billetter til skolens næste gallafest og 5 heldige vindere af den legendariske og eftertragtede Nakskov Gymnasium og HF t-shirt.
 
Bidrag indbetales til MobilePay: 333 867. HUSK at skrive skolens kode DIGYM NAK i beskedfeltet. Ellers kan man ikke se, at pengene er samlet ind på Nakskov Gymnasium og HF. Du kan også bruge følgende link: https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=333867&comment=DIGYM%20NAK&lock=1
 
Hvis vi er gode og får samlet mange penge ind som skole, kan vi deltage i lodtrækningen om en optræden med Mark Le Fêvre. Jo flere penge, vi samler ind, jo større bliver vores vinderchancer. Se mere her: https://danmarksindsamling.dk/skoler/fredagscafe/
 
Så det er bare om at give et bidrag. Vi gør det i den gode sags tjeneste, fordi alle verdens børn har ret til en tryg barndom, og fordi vi er et lille gymnasium med et stort hjerte, som ligger i et lille land med et mindst lige så stort hjerte.