NAGYanske lege – en kæmpesucces

Vejrguderne viste sig nok engang fra deres bedste side, da de efterhånden legendariske og traditionsrige NAGYanske Lege blev afviklet for hele skolen på det grønne område bagved Campus Nakskov.

Udover alle skolens klasser, deltog et lærerhold samt den nye Profil10-klasse som også har hjemme på Campus.

Tak til alle elever for en fantastisk positiv indstilling til legene samt til arrangørerne som har knoklet for at få alle ender til at mødes. Vi finder den endelige vinder af legene i aften, efter revyen. Hvorefter at dagen afsluttes med fællesspisning og fest ved årets Introfest.